Lærer: Undervis selv jeres børn - for jeg har ikke tid

Posted by: Admin on 15/12-2010

Stadig mere tid i folkeskolen bruges på alt muligt andet end det faglige, skriver skolelærer.

Nu skal børnene være bedre til at læse, skrive og tale dansk – siger politikerne igen i forlængelse af en uge med både Pisa-undersøgelse og en ny reform af folkeskolen.

Men jeg håber, forældrene har tid til selv at undervise deres børn.

For jeg har altså ikke tid, når jeg som lærer skal sørge for, at børnene lærer at børste tænder, smøre madpakker og begå sig i trafikken.

Og det ændrer hverken en ny Pisa-undersøgelse eller en ny reform af folkeskolen på.

Her er min dagligdag som lærer: Min klasse har lige haft besøg af en tandplejer i to timer.

Næste uge kommer to sundhedsplejersker og giver seksualundervisning i tre timer.

Ugen efter får vi besøg af en, som vil fortælle om trafikulykker.

I dag har jeg været på besøg på handelsskolen med den 8.-klasse, jeg er klasselærer for.

I morgen skal vi på det almene gymnasium.

Og i overmorgen besøger vi Højere Handelseksamen.

For tre uger siden brugte vi to hele dage på besøg på erhvervsuddannelserne.

I forvejen har vi brugt tre dansktimer på forberedelse og planlægning. Og i næste uge bruger vi tre timer på evaluering og efterbehandling.

Desuden har min klasse i tolv uger været ansvarlig for udlevering af mælk og mad i skolens madordning.

Oveni er der så de timer, hvor enkelte elever er fraværende, fordi bl.a. tandlægebesøg finder sted i skoletiden.

Mit lille regnestykke viser, at i løbet af seks uger bruger jeg og klassen 19 lektioner ud af de 42, vi har til dansk og klassens tid, på de ovennævnte opgaver.

Dertil kommer, at matematik, engelsk, tysk og de andre fag naturligvis også har måttet afgive timer.

Stadig mere tid i folkeskolen bruges på alt muligt andet end det faglige.

Problemet er ikke opgaverne i sig selv, men det kæmpestore misforhold, der er mellem på den ene side opgaver og mål i skolen og på den anden side de resurser, som politikerne stiller til rådighed for løsningen af dem.

Et misforhold, som dagligt vokser. Der stilles høje og ambitiøse forventninger til det faglige indhold af undervisningen i skolen.

Midt i alt dette ser vi, at elevernes timetal skæres ned til et absolut minimum, at klassekvotienterne stiger, at klasser lægges sammen, at lærere fyres.

Men politikerne? De vasker hænder. Rejser man problemet over for et medlem af regeringen, får man øjeblikkelig standardsvaret: Der er intet at diskutere – vi har verdens dyreste skole.

Der SKAL simpelthen laves en slags social kontrakt, som helt klart definerer, hvad der er forældrenes opgaver og ansvar, hvilke opgaver skolen skal løse, og hvilke mål der skal nås. Og i forlængelse heraf: hvilken resursetildeling der så er behov for.

I dag er det sådan, at hvis en pige på 16 bliver uønsket gravid, så siger man, at folkeskolen har svigtet med seksualundervisningen.

Og at skolen skal lære de unge sund livsstil og servere politisk korrekt mad. Fint nok. Men hvornår skal vi så undervise?

Det har været anført, at det faglige niveau hos ansøgere til læreruddannelsen er faldende. Hvordan kan man forvente andet, når folkeskolen ikke tildeles midler, som muliggør faglig fordybelse?

Hvilket incitament har fagligt velkvalificerede unge til at søge en fremtid i en discountmodel af en folkeskole med diffuse mål og opgaver?

Kilde: politiken.dk