Lærerne inddeler ikke undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingstrin

Posted by: Admin on 31/05-2011

Kilde: http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/evaluering-maj-2011/folkeskolen-pa-vej-vaek-fra-den-udelte-enhedsskole

Undervisningsdifferentiering er et centralt element i folkeskoleloven, men i praksis indretter lærerne ikke undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingstrin. De inddeler eleverne efter faglighed, viser en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. Faglig holddeling betyder i værste fald at undervisningen ikke er tilpasset den enkelte elevs faglige niveau.

Undervisningen i den danske folkeskole skal tage afsæt i den enkelte elevs behov og potentiale. Sådan har der stået i folkeskoleloven siden 1993 hvor man afskaffede holdundervisningen der sorterede eleverne efter fagligt niveau, og i stedet indførte den udelte enhedsskole hvor undervisningsdifferentiering var det bærende princip.

Nu knap 20 år efter er det stadig svært at finde steder hvor man i praksis differentierer al undervisning af eleverne. Selv på de skoler der er fysisk er indrettet fleksibelt, og hvor man er nået langt med at opstille og evaluere individuelle mål for eleverne, lykkes det ikke lærerne at tilrettelægge undervisningen efter elevernes individuelle behov. I bedste fald, når det kan lade sig gøre, deler de eleverne op efter deres faglige forudsætninger i fx tre forskellige hold der så får hver deres undervisning. Det viser en ny evaluering ”Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip” fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVAluering har talt med evalueringskonsulent Kristine Bang Nielsen om evalueringens konklusioner.

Hvad er konsekvenserne af at lærerne ikke tilrettelægger undervisningen efter den enkelte?

”Når man laver faglig holddeling, går man lidt tilbage til den differentiering mellem eleverne som man gik væk fra i 1993. Indtil da havde man opdelt eleverne, så nogle kom på udvidet kursus, andre på grundkursus. Men måske kunne en elev på grundkursus godt klare udvidet undervisning på nogle områder. Ligesom en elev på udvidet kursus måske på visse områder var på grundkursus-niveau,” siger Kristine Bang Nielsen.

”Formålet med enhedsskolen var at samle eleverne og i stedet for fokusere på de individuelle mål. Faglig holddeling betyder i værste fald at undervisningen ikke er tilpasset den enkelte elev, at elevernes udbytte af undervisningen bliver mindre, og det er mindre synligt hvad den enkelte elev har brug for.”

Men man har skullet undervisningsdifferentiere i næsten 20 år. Hvem har ansvaret for at der ikke er sket noget?

”Da EVA sidste gang, i 2004, undersøgte hvordan det stod til med undervisningsdifferentiering, oplevede vi stor usikkerhed på skolerne om hvad det betyder i teori og i praksis. Vi anbefalede dengang at Undervisningsministeriet skulle præcisere begrebet og hjælpe lærerne til en fælles forståelse af, hvad begrebet betyder. Vi kan konstatere at forståelsen af hvad undervisningsdifferentiering går ud på, stadig halter.”

Læs evalueringen fra 2004 her

Hvordan reagerer lærerne på at de er forpligtede til at tilrettelægge en undervisning på en måde de i virkeligheden ikke forstår?

”Mange unge lærere synes at det er svært. I forbindelse med en evaluering der kommer i juni i år, gennemførte EVA en spørgeskemaundersøgelse blandt nyuddannede lærere, og her siger 8 ud af 10 at de finder det svært eller overvejende svært at differentiere undervisningen. Lærerne fra de tre skoler vi har talt med om undervisningsdifferentiering, føler sig dog ikke usikre. De har bare en anden forståelse af begrebet, end den der ligger i loven. Lærerne oplever at de tilrettelægger undervisningen efter elevernes individuelle behov når de periodevist inddeler eleverne i hold eller laver temauger. Men det er ikke det samme som at differentieringen gennemsyrer undervisningen som bærende princip.”

Hvad betyder undervisningsdifferentiering konkret?

”Det betyder at læreren i forhold til et fagligt emne skal præsentere forskellige tilgange til indholdet, processen og produktet og ikke bare give mere af samme stof til nogle og mindre til andre. Læreren skal med andre ord variere undervisningen i forhold til indholdet, de metoder man bruger, organiseringen af timerne, materialer og tid. Og så skal undervisningen grundlæggende være funderet på en analyse og vurdering af elevernes behov.”

Men er det overhovedet realistisk? Med op til 28 elever i klassen?

”Lærerne siger de mangler hænder. Og skal du tæt på den enkelte elevs behov, kan det være vanskeligt at have mange i klassen. Vi har ikke selv set lyset derude og kan ikke give en opskrift på hvordan man skal gøre. Lærerne står over for en stor udfordring, men der bør være hjælp at hente hvis de kan få deres styrkede evalueringskompetencer til at spille en større rolle i undervisningen og på den måde arbejde mere systematisk i forhold til den enkelte elev.”

Kan du uddybe det?

”Hvis man er god til at evaluere, opstille mål for den enkelte elev og lade disse mål og evalueringen af dem være omdrejningspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen, bør det styrke mulighederne for at kunne differentiere undervisningen. Hvilket på lang sigt skulle føre til at eleverne får større udbytte. OECD konkluderede også i 2004 at den enkeltfaktor der bedst kunne kvalificere det danske skolesystem, var en styrket evalueringskultur. Vores evaluering viser at lærernes evalueringsfaglighed er blevet styrket, men at arbejdet med at sætte mål og evaluere ikke har den store betydning for hvordan undervisningen gennemføres.”

Læs OECD’s konklusioner her

Giver det så overhovedet mening at bruge krudt på evaluering?

”Faktisk oplever lærerne at det giver god mening i forhold til eleverne. De føler sig inddraget og får kendskab til deres egne mål hvilket motiverer dem. Så evalueringen giver mening for lærere og elever, også selv om det ikke kan aflæses i undervisningen. Man kan sige at den øgede evalueringsfaglighed kan blive et skridt i retning af øget undervisningsdifferentiering, men vi mangler bare det sidste stykke.”

Hvad skal der til for at nå det?

”Større viden om hvordan man omsætter evaluering i praksis. Dels mere information om sammenhængen mellem evaluering og undervisningsdifferentiering og gode praktiske eksempler på hvad man skal gøre. Og så bør lederne på skolerne gå forrest i at få udbredt en fælles forståelse. Som det er i dag, er det op til de enkelte lærerteams at fortolke hvad det går ud på.”

Hvad sker der hvis man lader stå til?

”Der er en risiko for at man vender tilbage til tidligere tiders holdning hvor der undervises ud fra en betragtning om en gennemsnitselev. Og altså ikke med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger.”


Fakta

Evalueringen ”Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip” tager udgangspunkt i en caseundersøgelse på tre skoler som er valgt fordi de i særlig grad har arbejdet med at styrke lærernes evalueringsfaglighed. Desuden giver en spørgeskemaundersøgelse blandt landets folkeskolelærere status på hvordan undervisningen differentieres på landsplan.

Læs mere om evaluering her.