Når skolen rykker hjem på værelset

Posted by: Admin on 18/12-2014
Lav køkkenet om til et klasseværelse og spring ud som skolelærer, selv om du ikke er det. Danske familier har i de senere år ladet sig inspirere af den amerikanske trend med at undervise deres egne børn hjemme og helt droppe skolen.

Kilde: http://www.b.dk/nationalt/naar-skolen-rykker-hjem-paa-vaerelset

Hvor det er fire procent af de amerikanske børn, der undervises af deres forældre, kan kommunerne dog stadig tælle de danske hjemmeundervisere på fingre og måle dem i beskedne promiller. Berlingske har spurgt de ti største kommuner herhjemme om, hvor mange børn der modtager hjemmeundervisning, og svarene veksler fra tre til otte i hver kommune.

Men i Danmark er mange mennesker ikke klar over, at man ikke behøver at gå i folkeskole eller privatskole.

»Der er ufatteligt få, der er klar over, at hjemmeundervisning er en mulighed. Når jeg fortæller om det, spørger folk: Må man det? Skal man ikke være læreruddannet?« fortæller Sisse Holmstrup.

Hun er formand for foreningen UHURU, der er en forening for familier, der hjemmeunderviser. Hjemmeundervisernes netværk sluttede sig i 2012 sammen i deres egen forening, der blandt andet udveksler ideer og læringsmaterialer og oplyser om reglerne for hjemmeundervisning.

Hjemmeunderviserne er en meget sammensat gruppe.

»Forældre beslutter sig for at undervise hjemme af mange forskellige årsager. Nogle gør det af ideologiske grunde og som et tilvalg, fordi de gerne vil dele deres tid med deres børn og gerne vil have mulighed for at give børnene individuelt tilpasset og skræddersyet undervisning. Andre vælger det, fordi de har et barn, der af den ene eller anden grund ikke trives i skolemiljøet. Jeg tror, at det er mest udbredt, at man hjemmeunderviser i en afgrænset periode, hvor barnet har brug for det. Det kan være på grund af rejse, sygdom eller skoleproblemer,« siger Sisse Holmstrup.

Forældrene med mange ressourcer

Selv i større kommuner er det ofte kun en god håndfuld børn, der har droppet skolen til fordel for hjemmeundervisning. Aarhus melder om seks børn ud af cirka 30.000 skoleelever. På Frederiksberg er der tale om otte børn, mens antallet i Aalborg er tre børn. I Odense drejer det sig om tre-fire familier ud af knap 18.000 elever, vurderer pædagogisk chef Bent Stokholm.

»Vi oplever typisk, at de familier, der underviser hjemme, gør det i en periode på for eksempel et år, hvor barnet er udmeldt af en friskole og går og venter på et nyt, passende skoletilbud. Andre er væk fra landet i et år, fordi de er ude at arbejde i et andet land eller er ude at rejse. Der er ofte tale om meget ressourcestærke forældre, og vi er faktisk ikke så bekymrede for børnene. De lærer så meget andet, og forældrene er i en position, hvor de nok skal sørge for, at fagligheden er i orden, når børnene vender hjem til skolen,« siger Bent Stokholm.

Hjemmeundervisere hører under friskoleloven og skal ligesom friskolerne give barnet en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Der føres tilsyn med hjemmeundervisningen, og som oftest vælger kommunen den lokale skoleleder som tilsynsførende.

»Inden for netværket kan vi godt mærke, at de forskellige strømninger i folkeskolen – som for eksempel flere test – smitter af på tilsynet. Det kan meget hurtigt blive glemt, at der findes alternative måder at evaluere på. Men vi oplever også meget lydhørhed, og nogle af tankerne bag den nye skolereform ligger tæt op ad den tilgang, som mange hjemmeundervisere har,« forklarer Sisse Holmstrup, der selv underviser sine to børn på otte og 11 år.

Hun sigter til skolereformens kombination af teori og praksis og vægt på oplevelser uden for skolen.

»Jeg tror, vi går mere ud, og det gælder for mange af de hjemmeundervisere, jeg kender. Selv om vi selv skal betale for alting, så er vi kun tre-fire personer, så det er mere overkommeligt, end når en skoleklasse skal på museum,« siger hun.

Socialt benarbejde

Der findes mange forskellige former for hjemmeundervisning. Nogle kører struktureret frem efter et skema og driver hjemmeskolen traditionelt som såkaldt kitchentable homeschooling. Andre sværger mere til fri læring eller unschooling, som det også kaldes. Fælles for dem alle er muligheden for fleksibilitet.

»Som hjemmeunderviser har man en fantastisk fleksibilitet, og man er ikke bundet af at gøre tingene på bestemte tidspunkter. Det kan være, at man tager børnene med ud i skoven for at plukke svampe, og så kan det være, at de begynder at interessere sig for svampe, eller også gør de ikke. Man hjælper med at finde den læring, barnet efterspørger – også selv om man ikke kan svare på det lige med det samme,« forklarer Sisse Holmstrup, der selv praktiserer den frie læring for sine børn.

»Mine børn vil gerne lære japansk, men det kan jeg ikke, så vi må finde et japansk-kursus til dem på internettet eller søge på YouTube-videoer. Min store søn er ved at lære programmering, for det vil han gerne lære. Jeg har ikke noget imod at udlicitere den slags, og der findes mange – også gratis – tjenester på internettet, man kan benytte sig af,« forklarer Sisse Holmstrup.

I foreningen oplever de ofte, at andre, som ikke kender til hjemmeundervisning, er bekymrede for børnenes sociale liv, når klasseværelset rykker hjem. For hvordan sikrer man sig, at børnene stadig har legekammerater?

»Mennesket er et socialt væsen, og de fleste hjemmeunderviste børn, jeg kender, har rigtig meget socialt samvær med mange forskellige aldersgrupper. Det kræver nok mere benarbejde af forældrene, men de fleste mennesker vil jo gerne lave noget sammen, så det kommer naturligt, selv om ens daglige omgang ikke indebærer samvær med de samme 27 jævnaldrende børn. Vi bruger for eksempel familie og venner, folk fra vejen, fritidsaktiviteter og det netværk, som vi har igennem foreningen,« siger Sisse Holmstrup.