Økonomi

Som hjemmeunderviser skal man selv forestå alle udgifter, der måtte være dertil. Man kan ikke få offentlige økonomiske tilskud af nogen art. Man skal selv sørge for at finde frem til hvilke materialer, man ønsker at benytte sig af, og man skal selv betale for materialerne.

Hvad angår rådgivning m.m., så er det forskelligt fra kommune til kommune, hvad de vil være behjælpelige med, men mange steder vil den skole man normalt er tilknyttet, og som normalt varetager tilsynet med hjemmeundervisningen, gerne være behjælpelige med f.eks., hvilke materialer de vil anbefale, at man benytter sig af osv. Man kan altid prøve at kontakte den lokale skole, hvor man normalt er tilknyttet og spørge. Man skal bare være bevidst om, at det ikke er noget de skal, og at man som udgangspunkt selv skal tage sig af alt.

Forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen. Læs mere i Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. kapitel 8, §34, stk. 3 og 4.